Rationelle forventninger

Teorien om rationelle forventninger (også kaldet modelkonsistente forventninger) blev udviklet i 1960'erne i økonomi, mere specifikt i makroøkonomi. I dag er det den mest anvendte antagelse til at repræsentere de økonomiske aktørers forventninger om fremtiden i konstruktionen af makroøkonomiske modeller. Antagelsen indebærer, at aktørerne tager overvejelser om fremtiden med i betragtning, når de træffer deres beslutninger, og forsøger at forudsige denne, så godt de kan. Dette er ikke det samme som, at de kender fremtiden, men at de bruger den information, de har til rådighed, på den bedst mulige måde.^[1]

Det generelle princip om, at økonomiske aktører opfører sig rationelt, er gammelt. Det blev imidlertid først anvendt til at forklare, hvordan forventningsdannelsen om fremtidige forhold finder sted, af John Muth i 1961.^[2] At antage rationelle forventninger er en udvidelse af den hyppigt anvendte generelle antagelse om, at forbrugere og andre økonomiske aktører handler rationelt. Disse to begreber skal fortolkes som grænsetilfælde og ikke som en retvisende beskrivelse af den virkelighed, velfungerende økonomier befinder sig i. På samme måde som Max Webers tankegang om idealtypen i sociologien bruger økonomerne denne tilgang for at kunne være i stand til at identificere vigtige tendenser.

1. ^ Blanchard, Olivier (2017): Macroeconomics, Global Edition, kapitel 16 (s. 357). Seventh Edition, Pearson Education.
2. ^ John Muth (1961): "Rational Expectations and the Theory of Price Movements", juli 1961, Econometrica, Vol. 29, No. 3, s. 315-335.